TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Red Rose America nummer tre

af | Nyheder

Panamera Racings Red Rose America med Franck Nivard blev nummer tre i Gruppe II-løbet, Prix Marcel Laurent på Vincennes, men sad fast i opløbet.

Efter en løbspause på tre måneder og faktisk meldt ret hårdt ind i opløbet var det en god formbesked Red Rose America med topusken Franck Nivard i sulkyen gav tirsdag eftermiddag på Vincennes.

Efter et indvendigt løb og uden mulighed for at komme ud til angreb i opløbet sluttede Red Rose America på tredjepladsen en længde efter længe førende Ave Avis (Kesaco Phedo) med Jean Michel Bazire og svenske Backfire med Bjørn Goop, som sad i vinderhullet, men fik angrebsplads inden om i opløbet. Det betød, at Red Rose America, der undervejs havde siddet i ryg på Backfire kunne besætte tredjepladsen.

Ave Avis, der for to måneder siden vandt Criterium des 5 Ans, sejrede i 1.11.8a/2100 m. Backfire  noteredes for 1.11.9 og Red Rose America 1.12.0. Danske Partout Simoni, der vandt løbet i 2012, har i øvrigt rekorden med 1.10.8a/2100 m.

Der var 16.800 Euro i præmie til Red Rose America, der nu har tjent omregnet 600.000 kroner i fem starter i Frankrig.

Næste start for Panamera Racings dejlige Varenne-datter bliver den 21. november på Vincennes, hvor hun er meget bedre inde i løbet end i dag