TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Red Rose America nummer to

af | Nyheder

Panamera Racings Red Rose America blev søndag eftermiddag en fin nummer to på Vincennes i sin første start fra Fabrice Souloys træning.

Lionel vinder sikkert foran Red Rose America. Foto geny

Lionel vinder sikkert foran Red Rose America. Foto geny

Red Rose America var ikke tillagt de største chancer i løbet og stod til 25 gange pengene, da feltet gled afsted på distancen 2700 meter volte.

Tony le Beller i sulkyen fik placeret Red Rose America i inderbanen, og her holdt han hende løbet igennem.

Storfavoritten Arlington Dream med Yoann Lebourgeois var i spids, men med 600 meter tilbage galoperede den pludselig ,og så var norske Lionel med Jean Michael Bazire i spids med Red Rose America lige efter sig.

Ned gennem opløbet forsøgte Lionel at rykke væk fra feltet, men rRd Rose America kunne den ikke ryste af sig.

Den italienskfødte hoppe kunne dog ikke true Lionel (Look de Star), der sejrede sikkert i 1.12.5/2700 m foran Red Rose America i 1.12.7.

Der var 20.000 Euro i andenpræmie til Red Rose America, der næste gang startet på lørdag i Kymi Grand Prix i Finland.