TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Red Rose America i hårdt selskab

af | Nyheder

Panameras racings italienske Hoppe Derbyvinder Red Rose Ameria kommer på en hård opgave i eftermiddag på Vincennes, hvor hun starter i programmets 9. og sidste løb over 2700 meter

Red Rose America - - på hård opgave i Frankrig. Foto Ole Hindby

Red Rose America –  på hård opgave i Frankrig. Foto Ole Hindby

Red Rose America (Varenne) er nu i træning hos Fabrice Souloy, og starter for første gang fra hans stald.

Tony le Beller skal køre hende, da Souloys førstekusk, Franck Nivard har valgt at sidde bag Amiral du Bisson, (Jeanbat du Vivier) der har været nummer tre i sine to sidste starter. Amiral du Bisson trænes af Jean Morice.

Løbets favorit er den 5-årige Arlington Dream (Ready Cash) med Yoann Lebourgeois, der senest vandt i 1.13.0/2850 m. I forrige start galoperede den, men i starten forinden vandt den i 1.12.8/2850 m.

Her ved middagstid står Red Rose America til 11 gange pengene.

Det er storløbsdag på Vincennes, hvor man i programmets 9. løb har præmier for i alt 1.267 millioner Euro eller 9.45 millioner danske kroner!!

Hovedløber er Prix du President de la Republique – et monteløb for 4-årige heste over 2850 meter – doteret med 240.000 Euro.

Her er lagt op til et opgør mellem Best of Jets (Magnificent Rodney med Francois Lagadeuc, Booster Winner (Love You) med Eric Raffin og Bird Parker (Ready Cash) med Yoann Lebourgeois.

Bedste klasse mødes i Prix Rene Ballaire over 2100 meter auto doteret med 200.000 Euro.

Her er Copenhagen Cup-hesten Voltigeur de Myrt (Oprus Viervil) med Gabriele Gelormini , Akim du Cap Vert (First de Retz) med Franck Anne og Uhlan du Val (Islero de Bellet) med Cedric Megissier favoritter.

Der kan spilles i DanToto til løbene på Vincennes