TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Red Mile: Spil på Sejthens heste hos Bet25

af | 8. sep 2025 | Nyheder

I aften udbyder Bet25 spil til løbene på USA’s ældste travbane, The Red Mile i Kentucky og danske Rene Sejthen har fire heste til start.

Det er en almindelig løbsdag på The Red Mile, med fokus på 2- og 3-årige heste.

De fire heste Rene Sejthen sender til start fordeles sig med tre 2-åringer og 1 3-åring.

I 2. løb starter Rene Sejthen Calgarian (Calgary Games), der køres af topkusken Dexter Dunn. Calgarian, der kostede 30.000 dollars som åring, ejes af Knud Erik Ravn, John Kirketerp og Rene Sejthen og starter her for tredje gang.

I debuten gik den pænt og sluttede af i 1.11-fart de sidste 400 meter til en tredjeplads i 1.13.3, men i næste start gik den totalt i stå ved indgangen til opløbet og sluttede 12 længder efter vinderen, men løb dog 1.13.6!.

I baneprogrammet seedes Calgarian til en tredjeplads.

Lucchese – her under optræningen i Florida i vinter. Foto privat

Lucchese (Greenshoe) som Lars Berg ejer sammen med Rene Sejthen kommer med en frist sejr i 1.12.5 og er tippet som vinder med en anden topkusk, David Miller i sulkyen i 7. løb.

I 8. løb sender Rene Sejthen den 3-årige Dame On (Chapter Seven) med Frode Fladen til start. Det er en lidt speciel hest, men norske Frode Fladen har et god tag på denne helbroder til Dame Good Time 1.108.6 (der i øvrigt starter tirsdag).

Dame On galoperede senest i spids, men har ellers to andenpladser i tre starter i år og er her tippet som nummer tre.

Frode Fladen  ejer selv 6 Venture Capital (Tactical Landing) som han kører i 12. løb – det er en debutant, der blev godkendt i 1.14.1.

Løbene på The Red Mile starter klokken 19.00, dansk tid  og første løb med dansk deltagelse er 2. løb klokken 19.20.

Baneprogrammet kan du hente på dette link – klik her

ATG har lavet et program, hvor hestenes præstationer er anført som i et normalt svensk travprogram – det findes på Bet25.