TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ready Eddie til søs

af | Nyheder

Norske Ready Eddie, der er i træning hos Morten Juul i Skive, er blevet opereret og bliver nu genoptrænet ved svømmetræning.

Ready Eddie, der i 2014 var nummer to i Norsk Trav Derby og som har tjent en lille million norske kroner, nåede kun at starte fire gange i fjor.Ready-Eddie

From Above-sønnen blev endda sendt til Frankrig i træning hos Bjørn Goop, men problemer med ringbåndene i koderne gjorde at den ikke kunne trænes optimalt.

I begyndelsen af februar måned i år kom hesten atter tilbage til Morten Juul i Skive, og han fik den opereret for problemet med ringbåndene.

-Nu skal Ready Eddie svømmetrænes i små to måneder, hvorefter vi kan begynde at træne ham stille og roligt i 5-6 uger. Først derefter kan vi se, om operationen er lykkes, fortæller Morten Juul.