TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ready Cash-søn kan vinde Hambletonian Stakes!

af | Nyheder

I nat trådte et par Ready Cash-sønner for alvor ind i favoritbilledet til The Hambletonian Stakes, da de vandt hver sin afdeling i Stanley Dancer Memorial på The Meadowlands.

Årets Hambletonian-heste har ikke været præget af at have en fix-stjerne som årgangen i fjor havde det i Greenshoe.

Inden lørdagens løb på The Meadowlands toppede vallakken Amigo Volo (Father Patrick) favoritlisten, The Road to the Hambletonian uden egentlig at have udmærket sig i år, men en sejr i Breeders Crown i fjor  er fortsat vægtet højt.

Som nummer to på listen finder vi hoppen Sorella (Muscle Hill), der har indledt med tre sejre i træk, og der fandtes – inden nattens start i Delvin Miller Memorial  – planer om at lade Sorella starte mod hingstene i stedet for at starte hende i Oaks.

Derefter fulgte Back of The Neck (Ready Cash), der i to starter i år har været nummer to og har vundet og den blev fulgt af Real Cool Sam (Muscle Hill), der blev kåret som årets 2-åring i fjor. Real Cool Sam sæsondebuterede i en afdeling af Stanley Dancer Memorial i nat.

Og efter de to afdelinger i Stanley Dancer Memorial  samt hoppeløbet Delvin Miller Memorial bliver der utvivlsomt vendt noget op og ned på favoritlisten til The Hambletonian.

Back of the Neck. Foto Lisa Photo

De to afdelinger vandtes nemlig af to Ready Cash-sønnen, Back of the Neck for Ready for Moni.

Ready for Moni, der trænes af Nancy Takter, sæsondebuterede og gjorde det på imponerende vis ved at gå uimodståeligt frem i opløbet og vinde sikkert i 1.09.5 med Yannick Gingras i sulkyen!

Ready for Moni, der har legendariske Moni Maker som mormor, var nummer 9 på Hambo-listen inden lørdagens løb.

Ready for Moni. Lisa Photo

Den vil utvivlsomt blive placeret helt oppe i toppen på den kommende uges liste.

Det vil halvbroderen Back of the Neck også – ja, fra tredjepladsen er det vel førstepladsen på Hambo-listen, der venter.

Back of the Neck, der trænes af Åke Svanstedt, blev kørt til sejr af Scott Zeron i 1.09.6. Den kostede 150.000 dollars som åring, mens Ready for Mini var oppe i 220.000 dollars.

De to stammer fra en amerikansk årgang på i alt fire Ready Cash-afkom.

Ready for Moni er den hurtigste i kvartetten med nattens præstation i 1.09.5 og har tjent 349.020 dollars  fulgt af Back of the Neck med 1.09.6 og en indtjening på 203.820 dollars

Light Blue Moovers har en qualifier-notering som 2-åring på 1.14.1 og en indtjening på 10.110 dollars, mens den fjerde, Macron Hanover er eksporteret til Sverige, hvor den har sat rekord 1.16.2 og tjent 33.500 SEK.

Amigo Volo, der har toppet listen i de seneste uger, sluttede på en fjerde til Back of the Neck i nat i 1.10.0, mens sidste års 2-åring og nummer fire på listen Real Cool Sam i samme løb, galoperede fra start og var sidst over mål.

Sorella, der var nummer to på ugens liste, var nummer fire i hoppeløbet, Delvin Millers Memorial i 1.09.1!

Ramona Hill. Lisa Photo

Her sejrede Tony Alagna-trænede Ramona Hill (Muscle Hill) med Andy McCarthy sikkert i fine 1.08.7 foran Nancy Takters Panem (Father Patrick) med Dexter Dunn i 1.08.8 og Marcus Melanders Hypnotic Am (Chapter Seven) med Brian Sears i 1.09.1.

Det var ikke kun de treårige traver, der var i aktion på The Meadowlands.

Også de ældre heste havde deres opgør.

Gimpanzee. Lisa Photo

4-åringer mødtes i finalen i The Hambletonian Maturity over 1812 meter og her viste Gimpanzee (Chapter Seven) med Brain Sears at den er Nordamerikas bedste heste, da den vandt for fjerde gang i år i lige så mange starter.

Marcus Melander-trænede Gimpanzee havde startplads i anden række bag startvognen med nummer 13, men vandt efter behag i 1.09.4/1812 meter foran sidste års Hambletonianvinder Forbidden Trade (Kadabra) med Scott Zeron og Svanstedt-trænede Soul Strong (Father Patrick) med Dexter Dunn, begge i 1.09.8.

Gimpanzee har allerede tjent 401.200 dollars i år.

Hopperne mødtes i Miss Versatility og her havde den 5-årige Manchego (Muscle Hill) med Dexter Dunn let spil og vandt i 1.09.0 – hun trænes af Nancy Takter.

Kenziesky Hanover (Cantab Hall) med Corey Callahan nummer to I 1.09.3, mens Plunge Blue Chip med Åke Svanstedt blev nummer tre i 1.09.5

Manchego. Foto Lisa Photo