TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ready Cash og Allaire –double

af | Nyheder

 

Fællesnævneren for to første heste over mål i lørdagens store løb for 4-åringer på Enghien var avlshingsten Ready Cash og træneren Philippe Allaire.

Bird Parker med Jos. Verbeeck vinder sikkert foran inderbanens Brillantissime og Billie de Montfort. Foto Gerard Forni

Bird Parker med Jos. Verbeeck vinder sikkert foran inderbanens Brillantissime og Billie de Montfort. Foto Gerard Forni

Prix de Milan med en samlet præmiesum på 85.000 Euro vandtes sikkert af Bird Parker med Jos Verbeeck i 1.13.1a/2150 m foran Brillantissime med Pierre Vercruysse i 1.13.4, mens løbets favorit, Billie de Montfort med Eric Raffin måtte se sig henvist til tredjepladsen i 1.13.5.

Det var første start i et sulkyløb for Bird Parker siden den vandt Criterium des 4 Ans i maj måned. I mellemtiden har den starte to gange i monte med en femteplads som bedste resultat.

Med førstepræmien pÃ¥ 38.250 Euro har Bird Parker nu tjent 687.280 Euro i karrieren. Den ejes af Elisabeth Allaire  – datter af Philippe Allaire og hans danskfødte hustru, Gitte.

Philippe Allaire har virkelig ramt jackpot med Ready Cash – først med den som væddeløber og nu i avlen.

Den danskregistrerede Uza Josselyn (Love You) med Jean Michel Bazire sluttede på en sjetteplads i 1.13.9 og tjente 1.700 Euro.

I det efterfølgende løb var Stald Ritas Baldwin Jet (Sam Bourbon) med Jarmo Niskanen en god nummer tre i 1.16.7/2850 m – det gav 5.740 Euro – eller omring 40.000 kroner i præmie.

Svenske Beatles (Love You), der nu trænes af Robert Bergh, vandt et 2150 meter auto-løb i 1.14.3a/2150 m for S. Van dem Brande i 1.14.3a – her var der 19.800 Euro i førstepræmie.