TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Readly Express stærk i sæsondebut

af | Nyheder

Mandag aften sæsondebuterede den svenske tophest Readly Express med Jorma Kontio i sulkyen på Rättvik med sejr over Wild Honey med Ôrjan Kihlström.

Readly Express med Jorma Kontio var fin i sin sæsondebut. Foto Kanal 75

 

Det var en stærk præstation Readly Express (Ready Cash) med Jorma Kontio  leverede mandag aften på Rättvik, hvor den sæsondebuterede i Henning Mårthans Minne – et løb for 5-årige traver, der havde en førstepræmie på 100.000 SEK.

Wild Honey med Ôrjan Kihlström var i spids fra start med Readly Express lige efter sig, men ud på sidste omgang sendte Jorma Kontio Readly Express op udvendigt for Wild Honey og pressede tempoet op.

Det var da også nødvendigt, for efter en åbning i 1.11.0, blev de næste 500 meter afviklet efter 1.18!

Der blev kørt hurtigt de sidste 500 meter – 1.06.5 – og ned gennem opløbet så det ud til at Wild Honey skulle klare at afvise Readly Express.

Men som vi har set det før, så vil Readly Express vinde, og de nåede da også akkurat målstregen først, et hoved foran Wild Honey.

De fik begge noteret 1.12.1a/2140 m – Readly Express løb de sidste 1000 meter efter 1.09.5.

Readly Express, der ikke havde startet siden november, har haft travlt som avlshingst, og samtidig har træner Timo Nurmis skulle sætte den op til løb.

Readly Express er en fantastisk traver, der aldrig har været dårligere end nummer to i sine 18 starter i livet.

De 15 er vundet –  heriblandt kriterie, derby og UET Grand Prix