Jubileumspokalen med en førstepræmie på 1 million svenske kroner næste onsdag på Solvalla bliver et topløb med bl.a. Readly Express, Twister Bi, In Vain Sund og Cruzado dela Noche på startlinjen.
Der er lagt op til topsport på Solvalla næste onsdag, hvor Jubileumspokalen er et af flere stærkt besatte løb – og faktisk også det stærkest besatte.
Lodtrækningen har maget det således at Readly Express med Jorma Kontio har trukket spor 2 og Twister Bi med Christoffer Eriksson spor 5, og derfor bliver løbet nok et opgør mellem disse to.
Copenhagen Cup-vinderen Cruzado dela Noche med Johnny Takter er havnet i anden række bag startvognen med spor 10.
Ken Ecce havde anmeldt Amazing Dynamite til dette løb, men dens points rakte til en 13. plads ud af 14 anmeldte – og kun 12 kan være med.
Distancen er 2140 meter auto og førstepræmien er på 1 million SEK.
Startlisten ser således ud:
1 Workout Wonder – Tommy Kylliäinen
2 Readly Express – Jorma Kontio
3 Donatomite – Kenneth Haugstad
4 Bottnas Commandeur – Sandra Nordemo
5 Twister Bi – Christoffer Eriksson
6 Tjacko Zaz – Erik Adielsson
7 Day or Night In – Johan Untersteiner
8 In Vain Sund – Ulf Ohlsson
9 Tango Negro – Peter Ingves
10 Cruzado dela Noche – Johnny Takter
11 Galactica – Lars-Åke Söderblom
12 Tobin Kronos – Åorjan Kihlström

