På Stutteri Shadow har Rigatoni, der er søster til topvæddeløberen Orecchietti, født hingstføl efter Readly Express.
Rigatoni, der er efter Deweycheatumnhowe – Canneloni, satte rekord 1.12.4 og tjente 580.550 SEK.
Hun har tidligere fået tre føl på Menhammar i Sverige.
Ældst er Cappelacci (From Above) fra 2017, der har startet og vundet to gange – den ejes og trænes af Lars Marcussen, der købte den på Wenngarn-auktionen i 2018 for 250.000 SEK.
De to følgende afkom – også efter From Above – er begge døde.
Stutteri Shadow købte Rigatoni i fol ved Readly Express på ASVTs internetauktionen i september i fjor for 88.000 SEK.
Rigatoni er halvsøster til bl.a. Orecchietti (From Above) , der satte rekord 1.09.5 og tjente 4.36 millioner SEK og som nu er avlshingst.