TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ravenna ude af Lotteria

af | Nyheder

Trods et løb i vinderhullet klarede Ravenna ikke cuttet i Gran Premio Lotteria.

Det kunne ikke have formet sig bedre for Ravenna med Enrico Bellei end det nu gjorde.

Ryg på storfavoritten Oasis Bi med Johnny Takter fra start.

Men allerede rundt i opløbssvinget var det tydeligt, at Ravenna havde problemer med at følge med, og ind i opløbet gav den danskejede traver helt op, og den sluttede uplaceret i 1.12.4.

Oasis Bi vandt sikkert i 1.10.9a/1609 m foran Princess Grif med Ôrjan Kihlström i 1.11.4, mens den sidste finaleplads gik til Rum e Coca Day med A. di Nardo i 1.11.6.

Voltigeur du Myrt med Gabrielle Gelormini vandt sikkert 1, heat i Lotteria. Foto Gerard Forni

Voltigeur du Myrt med Gabrielle Gelormini vandt sikkert 1, heat i Lotteria. Foto Gerard Forni

Første heat vandtes suverænt af franske Voltigeur du Myrt med Gabrielle Gelormini i fine 1.10.6a/1600 m langt foran Sagara Fairytale med Roberto Andreghetti i 1.11.3 og Raina Lest med Alessandro Gucciadoro i 1.11.4.

Her sad Erik Bondos bedste hest, Radiofreccia Fi med Enrico Bellei hermetisk lukket inde på en sjetteplads i 1.11.7.

Det tredje heat blev suverænt vundet af Pascia Lest med Pietro Gubellini i 1.10.9a/1609 m  efter Probo OP med E. Moni havde været toneangivende undervejs. I opløbet gled Pascia Lest let væk til sejr – Probo OP nummer to foran Stevel del Ronco med M. Minopoli  Jr.

Pascia Lest med PIetro Gubellini var uden konkurrence i 3. heat. Foto Gerard Forni

Pascia Lest med PIetro Gubellini var uden konkurrence i 3. heat. Foto Gerard Forni