TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ravenna nummer fem på Vincennes

af | Nyheder

Danskejede Ravenna med Mathieu Mottier i sulkyen leverede en god afslutning og besatte en femteplads i tirsdagens Prix Firmanent på Vincennes.

Fra startplads i anden række kom Ravenna (Legendary Lover K) til at sidde i fjerde par udvendigt undervejs, i et løb, hvor tempoet var behersket. Med 500 meter tilbage i  løbet over 2100 m auto sagde stopure 1.16!

Mottier trak Ravenna ud til angreb ind på lige bane, men selv om det bed godt for den danske traver, så gjorde det det også for de andre.

Ravenna kæmpede godt ind i mål, men nåede akkurat ikke forbi svenske Staro Foot Loose i kampen om fjerdepladsen.

Nu blev det til en femteplads i 1.14.6a/2100 m – præmie 2.800 Euro.

Løbet vandtes af Moving On (Quite Easy) med Franck Nivard i 1.14.3 – som Moving On trænes Ravenna af Fabrice Souloy.