TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Quid Pro Quo synes sikker

af | Nyheder

I aftenens V86-spil, der afgøres på hhv. Solvalla og Bergsåker, er Quid Pro Quo med Erik Adielsson et sikkert holdepunkt i 3. afdeling.

Den seksdobbelte millionær Quid Pro Quo med Erik Adielsson i sulkyen synes at være en klasse over konkurrenterne i V86-spillets 3. afdeling i aften.

Spillerne er da heller ikke i tvivl og Quid Pro Quo er afkrydset på 81% af kuponerne!

Quid Pro Quo er klassehesten i V86-3 i aften. Foto Kanal 75

Quid Pro Quo er klassehesten i V86-3 i aften. Foto Kanal 75

V86 ligner altså mere end V7-spil, men derfor kan der godt blive gode penge i spilleformen, for de øvrige afdelinger ser ret åbne ud.

På Solvalla afvikles bl.a. en afdeling af Solvalla-serien for 4-åringer. Det er en løbsserie, der normalt tiltrækker tophestene i årgangen, men de er endnu ikke klar til sæsondebut.

To af deltagerne har dog tjent over en million, nemlig Sucre, der dog er slettet samt amerikanske Mythology Bluechip, der får sin Europa-debut.

Det er dog hesten med feltets laveste startpræmiesum, som spillerne peger på som favorit, nemlig 8 Fighting Bax med Per Lennartsson, der er afkrydset på 29% af kuponerne.

I V86-4 starter den tyske derbyvinder 2013, Tiger Wood As for første gang fra Bjørn Goops stald – det er Goops eneste starthest og han har overladt linerne til Torbjørn Jansson.

Tiger Wood As er tredjefavorit på 10%.

Favorit er Emmet Brown, som Johnny Takter kører – den er afkrydset på 47%.

Baneprogrammet til Solvalla og til V86-spillet kan downloades på dette link – klik her