TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Propulsion-sagen: Ingen problemer for afkommene

af | Nyheder

Svensk Travsport er i gang med at udrede sagen om Propulsion, og har foreløbig givet den startforbud. Samtidig understreger forbundet, at uanset udfaldet af undersøgelsen vil afkom efter Propulsion ikke blive påvirket.

I 2019 blev der registreret mindst 74 afkom efter Propulsion i Europa

I Sverige var der 61 afkom, i Norge og Tyskland fem afkom i hvert land, Italien 2 afkom og i Danmark et enkelt afkom.

Hvis ejerne af disse Propulsion afkom – samt de afkom der fødes i år og næste år – har været usikre på hvilken status deres Propulsion-afkom måtte få, hvis hingsten fratages sin kåring og også diskvalificeres fra løbene, så er der nu kommet en udmelding fra Svensk Travsport.

Her henviser man til det svenske registreringsreglement, hvoraf det fremgår at en ny status for en avlshingst ikke påvirker allerede fødte afkom samt kommende afkom fra allerede bedækkede hopper.

Propulsion er blevet fader til en række afkom med meget fine hopper som mødre.

Bl.a. har Tamla Celeber, Viola Silas og Face’Em fået Propulsion-føl.

Herhjemme er der som nævnt et enkelt afkom, en hingst, der er opdrættet af Leo Søndergård Larsen Racing ApS  og er efter Believe or Not – en Love You-søster til bl.a. Red Rose America og Laurel America.

I Danmark har Propulsion været udbudt af Peter Fog, Ansager til 4.000 DKK + 125.000 SEK +  moms.