For første gang siden Prix d’Amerique mødes to af verdens bedste heste igen i Åby Stora Pris næste lørdag.
Det er ikke mange starter Readly Express har gjort siden sejren i Prix d’Amerique den sidste søndag i januar.
Ja, faktisk har han kun startet en enkelt gang, men nu er næste start planlagt.
Det bliver i Åby Stora Pris, der i år er ændret fra at være et heatløb over 1609 meter til at være et stayer-løb over 3140 meter.
Fredag fik Åbys sportschef, Jon Walter Pedersen klartegn fra Daniel Redén om at Propulsion også kommer til start i løbet!
Dermed er der lagt op til et møde mellem to af verdens bedste heste!!
Propulsion var også med i Prix d’Amerique, hvor den blev nummer tre, og siden har den bl.a. brilleret i flere løb – senest i tirsdags, hvor den efter et hårdt løb ude i sporene vandt sprinterløbet, Hugo Åbergs Memorial!
Udover Readly Express og Propulsion er følgende heste foreløbig klar til start i Åby Stora Pris: Call Me Keeper, Mindyourvalue W.F. Platon Face, Rajesh Face, Coquin Bebe, Zenit Brick og Reckless.
Løbet har en førstepræmie på 2 millioner kroner!!