TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Propulsion mod Bold Eagle

af | Nyheder

På lørdag køres finalen i European Trotting Masters på Vincennes og blandt de 13 heste, der tirsdag morgen står tilbage i løbet, er såvel Propulsion som Bold Eagle.

At dømme ud fra anmeldelseslisten til finalen i European Trotting Masters så er den europæiske hurtigklasse meget tynd for øjeblikket, når en samlet præmiesum på 380.000 Euro eller omkring 2.,8 millioner kroner næppe får samlet mere end en halv snes heste på startlinjen på lørdag på Vincennes.

Men derfor kan løbet udmærket blive seværdigt, og det tegner da også spændende med et møde mellem Propulsion og Bold Eagle.

For Propulsions vedkommende er det 10. gang han starter på Vincennes – en gang er det blevet til sejr, nemlig i Prix de Bourgogne i 2017.

Sidst Propulsion og Bold Eagle mødtes var i årets Prix d’Amerique, og her var Propulsion for første gang foran Bold Eagle!

Udover Bold Eagle og Propulsion ventes Uza Josselyn, Tony Gio, Milligan’s School, Bel Avis, Bahio Quesnot m.fl. til start.

Endelig startliste onsdag klokken 12.00.