TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Propulsion joggede 2 millioner hjem

af | Nyheder

Propulsion med Ôrjan Kihlström viste atter sin store styrke, da parret nærmest joggede sejren hjem i Åby Stora Pris – en sejr, der var 2 millioner kroner værd.

I fjor måtte Propulsion kæmpe hårdt med Readly Express for at vinde Åby Stora Pris.

I år var der ingen Readly Express i feltet, og Propulsion kunne efter en rejse i tredje par udvendigt vinde en legende let sejr i 1.12.8a/3140 m.

Undervejs var det Milligan’s School med Ulf Eriksson med Carat Williams med Gabriele Gelormini udvendigt, der var toneangivende, men ingen af disse kunne være med, da Kihlström satte det afgørende stød ind.

Propulsion sejrede som nævnt meget sikkert fulgt af Makethemark med Ulf Ohlsson og tapre Milligan’s School.

V75-spillet var favoritpræget og gav 1.012 kroner for 7 rigtige, mens der er jackpot for såvel 6 som 5 rigtige.