TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Propulsion er verdens mest vindende traver

af | Nyheder

2018 har været et godt år for den 7-årige amerikanske Propulsion, der er verdens mest vindende sulkyhest i 2018. Men det er måske også det sidste år, den starter.

Propulsion. Foto Kanal 75

I søndags vandt Propulsion finalen i UETs Trotting Masters på Ôstersund, og førstepræmien på 2 millioner SEK bragte hans samlede indtjening i år op på 10.416.827 SEK – det klart meste nogen svensktrænet hest vare vundet i 2018.

Omregnet til Euro i dagens valuta svarer Propulsions indtjening til 989.190 Euro – klart mere end, hvad Bold Eagle, der er den, der har tjent mest i Frankrig, har vundet.

Bold Eagle har nemlig tjent 695.000 Euro.

Men hvad så med USA?

Her er den 3-årige Crystal Fashion, der i lørdags vandt finalen i Canadian Trotting Classic, mest vindende sulkyhest i 2018 med 908.207 dollars.

Omregner vi Propulsions svenske præmiesum til dollars, sÃ¥ giver det 1.150.876 dollars – ogsÃ¥ her er Propulsion klart i spids.

Men måske var det sidste gang vi så Propulsion i løb?

-Nu skal han hjem og tappes for sæd, og derefter får vi se, hvad der så sker, sagde træneren Daniel Redén efter søndagens sejr. – Der har været meget stor interesse fra hoppeejere over hele verden for at kunne bruge ham, så hvad fremtiden bringer er endnu ikke bestemt. Det her var måske hans sidste start, og alle som var her, så ham måske for sidste gang på en travbane

Søndagens sejr var nummer fem i træk. Propulsion har i alt startet 11 gange og vundet 7 sejre alene i 2018.

Propulsion trænes af Daniel Redén, hvis stald hidtil har indkørt 30 millioner SEK i 2018.

Var det sidste æresrunde Daniel Redén og Ôrjan Kihlström var på med Propulsion i søndags?. Foto Kanal 75