Prøver til D-Dag
Vi er nået til den tid på året, hvor det handler om D-Dag – Derbydag.
Søndag – 14 dage før det hele afgøres – er der derbyprøver i Lunden og der er fire prøver for hopperne og samme antal åbne prøver.
Præmiesummerne er de velkendt 40.000 kr. med halvdelen til vinderen pr. løb og kvalificerer sig til finalerne går de to bedste i hver prøve samt de to tredjeheste, der er højest rangeret i pointberegningen. Deruodver får de to højstplacerede ikke-kvalificerede i pointberegningen også chancen på et såkaldt wild-card.
Præmierne i Menhammer Dansk Trav Derby bliver 560.000 – 224.000 – 134.500 – 78.500- 67.000 – 56.000 kr. – ialt 1.120.000 kr.
I Kristian von Hornsleth Dansk Hoppe Derby bliver der 320.000 – 128.000 – 77.000 – 45.000 – 38.000 – 32.000 – ialt 640.000 kr. at køre om.
I et par artikler fredag og lørdag vil vi dissekere derbyprøverne lidt nøjere – derbyfeberen er ved at indfinde sig…..