Der blev vist flere fine præstationer i de to prøve og rutineløb, der blev afviklet inden det ordinære løbsprogram på Skive Trav fredag eftermiddag.
Allerhurtigst i de to prøve- og rutineløb var Derbyvinderen Stand and Deliver (Kadabra) med Birger Jørgensen, der var tilbage igen efter en løbspause.

Stand and Deliver – snart klar til løb igen
Stand and Deliver noteredes for 1.16.4/2000 m volte. og var langt foran bl.a. genopstandne Nougat Ås med Marc Bæk Nielsen, der noteredes for 1.17.8, hvad der var rigeligt til løbsgodkendelse.
I det andet prøve- og rutineløb var Babuszka Simoni (San Pellegrino) overlegen for Knud Mønster og vandt i 1.17.6/2000 m .
Med kun 18.909 kroner på kontoen må den kunne få en stor sæson.
Her blev anpartshesten Barok (David Raymond) med Morten Friis fulgt med stor interesse.
Den galoperede umotiveret efter 500 meters kørsel, og satte mange meter til, men viste at den har hurtighed i kroppen, da den travede 1.17.5 de sidste 1000 meter. Barok kom hjem i 1.22.7/2020 m og er dermed godkendt til løbsdeltagelse.
Team Friis havde også Briola (ENS Snapshot) med John Friis i prøveløb, og den holdt sig i trav hele vejen og blev godkendt i 1.19.3/2020 m.
En fin præstation leverede den ustartede Blachman (The Liquidator) med Birger Jørgensen, idet den kom hjem i 1.18.8/2020 m – den trænes af Morten Juul.
Morten Juul havde i det første prøve- ogrutineløb også Bonnie AP (Dream Vacation) ude i rutine, og den kom hjem i 1.19.7/2020 m med træneren selv i sulkyen.