I fjor blev marathon-løbet Prix de Paris på Vincennes vundet af Hussard du Landret i løbsrekord 1.11.9/4150 m efter bl.a. Izoard de Vedaquais havde sørget for toptempo undervejs.

Foto Gerard Forni
2024-udgaven af Prix de Paris blev afviklet i toptempo fra start til mål.
Først var det Its a Dollarmaker med Eric Raffin og Power med Robert Bergh, der lagde hårdt ud – de blev siden afløst af Izoard Vedaquais med Benjamin Rochard, der førte længe, men gav op med 500 meter tilbage.
Så var det Hussard du Landret med Yoann Lebourgeois trådte ind i billedet og kunne holder hjem til sejr i flotte 1.11.9/4150 m – en forbedring af løbsrekorden på ikke mindre end 1.4 sekunder.
Den havde Diable de Vauvert sat i 2022 med 1.13.3.
Af pacesetterne fra i fjor er kun Its a Dollarmaker med Eric Raffin med – den sluttede i øvrigt på en femteplads i 1.12.3, og den vil givet være med i afgørelsen i år.
Hussard du Landret er favorit, men den er jo ikke just kendt for at være 100% travsikker.
En tredje vindermulighed er hoppen Iroise de la Noe med Thomas Levesque.
Det er hoppen, der dukkede op og vandt Prix de Belgique og som i Prix d’Amerique galoperede en topplacering væk kort før mål.
Iroise de la Noe er normalt en stabil hest, og er i tipskonkurrencen i Paris-Turf blandt franske medier tippet som vinder af ni medier, mens Hussard du Landret er tippet hos ti!
14 heste kommer til start i Prix de Paris – den samlede præmiesum er på 400.000 Euro – løbet, der er dagens Quintet-løb, køres klokken 15.15 som 4. løb og er desuden 1. afdeling i ATG/Bet25s V4-spil.