TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Prix de France: Ampia Mede Sm fik revanche

af | Nyheder

Ampia Mede Sm med Franck Nivard, der var nummer to Prix d’Amerique, vandt søndagens Prix de France kort foran sidste års vinder Vivid Wise As med Matthieu Abrivard.

Italiensk succes i Prix de France.

De to første heste over mål var begge italienske – Fabrice Souloy-trænede Ampia Mede Sm (Ganymede) med Franck Nivard vandt foran Alessandro Gocciadoro-trænede Vivid Wise As med Matthieu Abrivard – begge i 1.10.2a/2100 m. På tredjepladsen fulgte Hohneck med Francois Lagadeuc i 1.10.3.

Svenske Don Fanucci Zet med Ôrjan Kihlström, trænet af Daniel Redén blev spillet til storfavorit, og kom til spids efter 900 meters kørsel, men kunne ikke stå for trykket fra Ampia Mede Sm og sluttede på en femteplads.

Prix d’Amerique-vinderen Hooker Berry med Nicolas Bazire sluttede uplaceret.