TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Prix d’Amerique-vinderen Idao de Tillard til start i Belgien

af | 19. sep 2025 | Nyheder

Efter sit comeback i et løb på græs bliver det i eftermiddag alvor for den dobbelte Prix d’Amerique-vinder Idao de Tillard med Clement Duvaldestin, der i eftermiddag starter i Grand Prix de Wallonie i Belgien.

Idao de Tillard . Foto Gerard Forni

År efter år formår den belgiske bane, Mons at få franske topheste til sit storløb, Gruppe 1.løbet Grand Prix de Wallonie, der har en samlet præmiesum på 150.000 Euro.

De to sidste år er løbet blevet vundet af Go On Boy, men også andre franske stjerner som Face Time Bourbon og Bold Eagle har vundet løbet to gange.

Eftermiddagens løb har 14 heste til start på distancen 2840 meter auto og Idao de Tillard har trukket spor 6 bag startvognen.

Han møder bl.a. sejrshesten Inexess Bleu med Alexandre Abrivard, Josh Power med Sebastian Ernault og svenske Staro Mack Growe med Magnus A. Djuse.

Løbet køres klokken 16.07 og da Frankrig har  spil til løbet kan det ses på det franske signal hos Bet25.

Også ATG har spil til løbet i Mons.