TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Prix d’Amerique-vinder har startet for sidste gang

af | 4. apr 2023 | Nyheder

Alle forsøg på at få Davidson du Pont tilbage i løbene er nu opgivet. Davidson du Pont, der vandt Prix d’Amerique 2022, har startet for sidste gang.

Davidson du Pont Foto Gerard Forni

En overanstrengt bøjesene har sat punktum for løbskarrieren for 10-årige Davidson du Pont.

Davidson du Pont har ikke startet siden Prix de Paris 2022, og alle forsøg på at få hingsten tilbage er mislykkedes.

Davidson du Pont, der er en out cross hingst uden blod fra Ready Cash eller Coktail Jet – der er Florestan og dermed Star’s Pride på fadersiden, og Granit v. Ayres på modersiden, men det er ude i fjerde led. Ellers er det rent fransk blod i Davidson du Pont.

Davidson du Pont (Pacha du Pont – Laguna du Pont) har startet 69 gange, vundet 17 sejre, sat rekord 1.09.3 og tjent 2.2784.710 Euro.

Udover Prix d’Amerique har Davidson du Pont bl.a. vundet Prix de France 2020, Criterium des 5 Ans 2019, Prix de l’Etoile 2018 og Prix de Selection 2018 – det er alle Gruppe 1-løb.

Gennem hele karrieren var Davidson du Pont trænet af Jean Michel Bazire og i de seneste år var det Nicolas Bazire, der kørte hingsten, der ejes og er opdrættet af hans morfar – Jean Michel Bazires svigerfar,

Davidson du Pont har som alle andre franske topheste virket i avlen ved siden af løbskarrieren.

Hans første årgang er 3 år i år og er på 23 – 13 af dem er godkendt og Kanelle Star blev i forrige uge den første afkomsvinder efter Davidson du Pont.

I L-årgangen har Davidson du Pont 17 afkom

Han er efter franske forhold en billig hingst til 300 + 5.000 Euro.

Kilde 24 H Au Trot