TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Prix d’Amerique to’er til Lunden

af | 28. apr 2015 | Nyheder

Franske Voltigeur de Myrt, der var nummer to i Prix d’Amerique og senest var nummer tre i Olympiatravet, er klar til Copenhagen Cup. Det fortæller min franske kollega, Fabrice Theill fra Paris Turf.

Voltigeur de Myrt med Gabriele Gelormini. kommer til Copenhagen Cup Foto Gerard Forni

Voltigeur de Myrt med Gabriele Gelormini. kommer til Copenhagen Cup. Foto Gerard Forni

Voltigeur de Myrt leverede en stærk afslutning i Olympiatravet, men kusken, Gabriele Gelormini var for ivrig med sin pisk, og fik en bøde på 15.000 SEK og tre dages udelukkelse.

Udelukkelsen træder i kraft den 9. maj, men da Broline Copenhagen Cup er et Gruppe 1-løb kan Gelormini køre.

Voltigeur de Myrt ejes og trænes af italienskfødte Roberto Donati, der inden for de seneste år har markeret sig mere og mere i fransk travsport.

Udover andenpladsen i Prix d’Amerique med Voltigeur de Myrt, så vandt denne Criterium des 4 Ans i 2013, og foreløbig har Voltigeur de Myrt tjent 936.942 Euro.

Donati har også haft succes med hoppen Roxane de Barbray, der to gange har vundet Grand Prix Hamburg, der er et løb i en serie, som fransk travsport laver i samarbejdslandene Tyskland, Belgien, Mallorca og Schweiz. Roxane de Barbray er 10 år gammel nu og har tjent 950.000 Euro og sat rekord 1.11.5.