TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Prinsessen med den hvide hest

af | Nyheder

Den tidligere DM-vinder for Amatører, Pernille Rasmussen, har lejet Only Teardrops, der i morgen på Lunden debuterer for sin nye ejer med Ken Ecce i sulkyen.

For godt tre uger siden kunne Travservice.dk fortælle nyheden om, at den tidligere vinder af DM for Amatørkuske, fynske Pernille Rasmussen, atter har indløst amatørlicens (KLIK HER) – nu med hjemmebane pÃ¥ Lunden – og nu har hun efter nogen tids søgen fundet en hest.

Pernille Rasmussen med Only Teardrops. Foto: Privat

-Jeg har lejet Only Teardrops (Zola Boko) af Anita Bakkegård Hansen, fortæller Pernille Rasmussen.

-Efter det seneste interview fik jeg flere forskellige henvendelser og tilbud om heste fra folk. Jeg er meget taknemmelig for så mange skønne mennesker, der gerne vil hjælpe én i gang igen.

-Anita BakkegÃ¥rd var en af dem, og hun havde haft lidt i tankerne at Only Teardrops kunne være et match til mig. Hun er en rigtig “eventyrshest” – en rigtig skøn og sød hest, der kan klappes og hygges med af børnene i huset ogsÃ¥.

-Desuden har hun jo en lidt speciel farve, men dem, der kender mig ved, at jeg godt kan li’ de lidt specielle heste og farver, sÃ¥ neongul køredragt og en hvid hest, mÃ¥ være tilpas pÃ¥ speciel-kontoen.

-Jeg har fået en rigtig fin aftale med Anita og Nicole, så hun kan stå på landet ved dem, og så har jeg nærmest ikke andet udstyr tilbage end min køredragt og neongule sulky, så jeg er meget taknemmelig for deres hjælp.

-Ja, det vil sige, at da den neongule sulky er for stor til Only, har jeg faktisk købt en HVID sulky til hende, så eventyrhesten bliver til at se i løb!

-Hun kommer til start i morgen på Lunden efter en tre måneders løbspause. Jeg har kun kørt hende i et par arbejder og overtog hende først i mandags, men Anita og Nicole har hende i god form. Hun skal vel lige have et løb i kroppen, men der er ingen tvivl om, at Only Teardrops har en mega god speed hvis hun sidder med fremme.

-Min plan er at starte hende i amatørløb og jeg håber, at hun og jeg kan få nogle gode eventyr sammen. Hun er en lidt speciel hoppe, så jeg håber vi kan finde kemien sammen og hun bliver stabil i snorene også. Så er jeg sikker på, at det en fin hest.

-Nu glæder jeg mig bare til at vi amatørkuske må komme i gang også. Der venter et helt nyt kapitel med ny hjemmebane, nye mennesker og ny hest!