TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Prins Henriks Cup for 4. gang

af | Nyheder

Det er blevet en tradition at 2. Påskedag køres Prins Henriks Cup på Jydsk Væddeløbsbane – og med H M Dronningen residerende på Marselisborg kunne man håbe på royalt besøg på væddeløbsbanen.

I 2016 gæstede Prins Henrik JVB og overrakte ærespræmier i Prins Henriks Cup, der blev vundet af Temptation SH med Morten Friis Foto Ole HIndby

Prins Henriks Cup blev for første gang kørt i 2016 og såvel det år som året efter var HKH Prins Henrik selv til stede og overrakte sin ærespræmie.

Morten Friis med Temptation SH blev den første vinder fulgt af Knud Mønster med Sweet N’Sour året efter, mens Den of Warlock med Jeppe Juel vandt løbet i fjor.

Såvel Morten Friis (med Babuszka Simoni) som Knud Mønster (med Dino Silvåkra) er med i år, og er ingen af dem er uden vinderchance.

Favoritskabet gør dog til den lokale Benton Frisco med Henrik Lønborg i konkurrence med Guy Pomponne med Birger Jørgensen.

Udover ærespræmie er der en førstepræmie på 40.000 kroner i løbet.

Et andet fast programpunkt på Jydsk Væddeløbsbane er Hans Nielsens Mindefonds Ærespræmie, hvor der er en førstepræmie på 20.000 kroner.

Hans Nielsens Mindefond blev oprettet i 1991 og har gennem årene ydet tilskud til studierejser og forskningsprojekter.

Du kan læse mere om fonden på dette link – klik her

Løbene på Jydsk Væddeløbsbane starter klokken 14.00 og har 8 travløb og 2 galopløb på programmet.

Det er fortsat ikke muligt at spille online eller i boder til galopløbene!!

Man kan altså kun spille til galopløbene, hvis man fysisk er til stede på banen!

Det er der mange, der fortsat undrer sig over i 2019!

Fasttrackracing.dk har som altid kuskekommentarer og eksperttips til løbsdagen – Klik her