TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Præsidenten fik bøde!

af | Nyheder

I Frankrig har fem personer hver fået en bøde på 1.500 Euro – 11.000 DKK – for at tage på væddeløbsbanen i Marseille, mens der var løb.

Det hjælper ikke, at man er Præsident for det regionale væddeløbsselskab for det sydøstlige Frankrig, når man har sneget sig uden om vagter og ind på en væddeløbsbane, der er i gang med at afvikle løb.

Også i Frankrig afvikles der væddeløb for tomme publikumspladser og vagter sørger for at ingen uvedkommende tager sig ind.

Derfor virker det mærkeligt, at Patrick Dreux, der er formand for det regionale selskab, (Président du Comité régional du Sud-Es) mente, at han godt kunne gå ind på tilskuerpladserne sammen med fire andre, da der den 12. maj var løb på banen i Marseille.

Dreux gjorde det nok som en gestus over for den professionelle fodboldspiller, Mbaye Niang, der er delejer på den 2-årige fuldblodshoppe, Swetty Beauty, der debuterede denne dag og i øvrigt gjorde det med sejr.

Men Dreux, Niang og tre andre personer blev opdaget og bortvist fra væddeløbsbanen og er  nu blevet idømt en bøde på 1.500 Euro – eller 11.000 danske kroner – hver!