TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Præsentation – Cool Shadow

af | Nyheder

Derbyauktion

35 Cool Shadow

Rød hingst født den 15. maj 2014

  1. Rolling d’Heripre (fr) – No Comment v. Coktail Jet (us)

Opdrætter og anmelder: Stutteri Shadow v Niels J Jensen. Tlf. 20 87 20 15

Lillebroder til Avatar Shadow 1.14.3a!

Cool Shadow

Cool Shadow

For mange år siden skrev forfatteren Morten Korch romanen, ”De røde heste”.

Den blev senere filmatiseret med Poul Reichardt og Tove Maes i hovedrollerne og er en af de mest sete danske biograffilm nogen sinde.

Der er da også noget specielt over røde heste.

Tænk nu bare på Tarok, og den udstråling den havde.

Og en anden derbyvinder – nu fra vor tid, Frække Frederik.

Cool Shadow er en af ”de røde heste”, og den har så spændende en afstamning, at den meget vel kan blive en vinder på travbanerne, når karrieren kommer i gang.

Dens storebroder, Avatar Shadow (Pine Chip) er godt i gang og i tre starter har den vundet to sejre. Senest i flotte 1.14.3a/2000 m efter føring hele vejen.

Avatar Shadow med Steen Juul vandt i flotte 1.14.3a/2000 m i sin blot tredje start., Foto Martin Timm Homstav/Lunden

Avatar Shadow med Steen Juul vandt i flotte 1.14.3a/2000 m i sin blot tredje start., Foto Martin Timm Homstav/Lunden

Moderen til Avatar Shadow og Cool Shadow, No Comment er registreret i Danmark og startede i Danmark, hvor den var i træning hos Axel Jacobsen, men hun er egentlig fransk helt igennem. No Comment satte rekord 1.14.1 og tjente 177.983 kroner og var således en hest over middel.

At hun og storebroderen Leader Chip (Pine Chip) 1.12.2/1.05 mio. kroner blev danske skyldtes det franske avlsreglement, der en overgang udelukkede deres moder Jabotte d’Urzy fra den franske stambog.

Volcan d'Urzy - broder til No Comment

Volcan d’Urzy – broder til No Comment

Hun blev dog taget til nåde, og udover de to gode danske afkom har Jabotte d’Urzy bl.a. født Volcan d’Urzy (Password) 1.12.2 – 310.570 Euro, der var en af sin årgangs allerbedste heste, og som nu er avlshingst i Frankrig. De første afkom efter Volcan d’Urzy kommer på elite-auktionen i Deauville i september måned!

Faderen til Cool Shadow, Rolling d’Heripre voldte selveste Ready Cash story hyr, da de var fire år.

Ready Cash havde jo styret årgangen fra den var to år, men nu dukkede Rolling d’Heripre op i 4-års sæsonen, og den gav Ready Cash tørt på et par gange.

I Prix de Selection vandt Rolling d’Heripre i formidable 1.11.2/2150 m volte foran Ready Cash i 1.11.4 og i Criterium Continental (det løb Tumble Dust vandt i fjor), sejrede Rolling d’Heripre sikkert i 1.11.2a/2100 m, mens Ready Cash galoperede.

Ind i mellem vandt Rolling d’Heripre Criterium des 4 Ans i 1.12.8/2800 meter.

Også i sin første start i Prix de Croix som 5-åring vandt Rolling d’Heripre foran Ready Cash, men efter en start i Prix d’Amerique gik han i stykker, og han kom aldrig tilbage på topplan igen.

Rolling d'Heripre

Rolling d’Heripre

Han blev forsøgt i come-back flere gange og som 8-årig forbedrede han sin rekord til 1.10.4

Men Rolling d’Heripre viste som 4-åring, at han havde talentet til at blive en af de helt store i fransk travsport.

Nu er han i avlen og har med sin B-årgang fået en fin start – bl.a. så er han fader til hoppen Biche des Clos, der var en af de bedste som 3-åring i fjor, hvor hun på en andenplads løb 1.12.9/2150 m volte i Prix d’Etoile.

Rolling d’Heripre er efter Dahir de Prelong, der bl.a. også er fader til Korean – faderen til verdens hurtigste travhest, svenske Sebastian K 1.07.7!!

Se katalogsiden på Cool Shadow – klik her