TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Power Hour – et nyt begreb

af | Nyheder

I denne uge er et nyt begreb blevet indført på de danske væddeløbsbaner – Power Hour. Og så spiller Norge ikke længere med til danske løb.

Fremover bliver aftentrav på hverdage indledt allerede klokken 17.00, og det sker under navnet Power Hour, idet der afvikles et V4-spil i de fire første løb.

Dette V4-spil starter altså med 1. løb med start klokken 17.00 og 4. og sidste afdeling køres klokken 17.54.

Resultatet af denne spilleform gives altså inden for en time – og V4-spillet bliver mere og mere populært.

I modsætning til V5-spillet, hvor rækkeprisen er 1 krone, så koster V4 2 kroner pr række.

I dag er der Power Hour fra klokken 17.00 på Nykøbing F Trav, der har i alt otte løb med blot 54 heste anmeldt.

8. løb er programsat til klokken 19.16, så det er en hurtig omgang på ”Sydhavsøen”.

Der spilles ind til puljerne på Falster fra Sverige og fra Tyskland, men ikke fra Norge og Finland.

Norge har ikke været med til at spille ind til danske puljer i april måned, idet de er utilfredse med de betingelser, som ATG har opstillet for at kunne gøre det.

Og så kan man så undre sig over, hvorfor det er ATG, der styrer salget af dansk spil til udlandet.

Det spørgsmål har vi forelagt Henrik Friis, Dansk Hestevæddeløb, der giver følgende forklaring:

Vi har via aftalen med Sverige overladt rettighederne omkring salg af Danske løb i udlandet til ATG. Det skal også ses i relation til at de har ekspertisen og organisationen til at håndtere dette.

Lige siden det blev muligt at spille ind til et andet lands toto-puljer, har der været en international aftale om, at værtslandet skulle modtage 3 eller 4% af tilspillet fra udlandet.