TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Poet Broline i Kosters!

af | Nyheder

Den svenske tophest Poet Broline kommer på søndag til start i Koster Memorial med succes-jockeyen Henriette Larsen i sulkyen.

5-årige Poet Broline (Quite Easy) er en af sin årgangs allerbedste heste med sejre i bl.a. Konge-pokalen på Åby samt E3-finale.

21-årige Henriette Larsen. skal kære Poet Broline Arkivfoto Kanal 75

Internationalt har Poet Broline også hævdet sig fornemt, idet den har vundet Gran Premio Continentale i Bologna og med en samlet præmiesum på 2.9  millioner kroner er Poet Broline den mest vindende hest i søndagens Koster-felt.

Poet Broline trænes af Peter Untersteiner, der er kører i Breeders Crown-finalerne på Solvalla, og derfor har staldens 21-årige succes-lærling, danske Henriette Larsen fået køreturen bag toptraveren, der må anses for at være favorit til førstepræmien på 70.000 kroner.

Henriette Larsen har i år vundet 19 sejre i 154 starter og er godt på vej til at matche sit resultat fra i fjor, hvor det blev til 23 sejre i 198 starter.

Syv heste kommer til start i Scarlet Knight N J. Koster Memorial 2017 over 2000 meter auto og feltet ser således ud:

1 Amazing Dynamite – Ken Ecce

2 Pioneer F H – Preben Kjærsgaard

3 Gigant Slugger – Jeppe Juel – Peter Jensen

4 Poet Broline – Henriette Larsen – Peter Untersteiner

5 Stand and Deliver – Birger Jørgensen – Peter Rudbeck

6 As Doré – Steen Juul – Lutfi Kolgjini

7 Slide so Easy – Kenneth Nielsen – Flemming Jensen