TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

PMU tjente flere penge

af | 16. apr 2015 | Nyheder

Selv om det franske spilleselskab PMU havde tilbagegang i totalomsætningen, så tjente selskabet alligevel flere penge i 2014 end budgetteret.PMU2

Det er store penge, det handler om i fransk trav- og galopsport.

I 2014 havde PMU en samlet omsætning på lige under 10 milliarder Euro, og man havde budgetteret med et overskud til hestevæddeløbssporten på 845 millioner Euro.

I dag kunne PMU offentliggøre, at på grund af besparelser etc. så får hestevæddeløbssporten  i Frankrig 850 millioner Euro – altså 5 millioner (37,5 millioner kroner) mere end forventet.

Dette til trods for at omsætningen på hestespil faldt med 4,1% i 2014, men til gengæld trak sportspil og poker den anden vej.

Den negative udvikling i spil på heste ser ud til at fortsætte i Frankrig.

I første kvartal faldt omsætningen med 2,8% – og det var ikke mindst spil til udenlandske løb, der gik tilbage.

Det dykkede med 5.9% til 180,9 millioner Euro, mens den franske omsætning faldt med 2,6% til 2.128,7 millioner Euro – et fald i forhold til samme periode i fjor på 2.6%.

Kun sportsspil kan vise fremgang i første kvartal med et plus på 4,7%, mens Poker dykker med 4.9%