TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Plus og minus

af | Nyheder

Der kom flere tilskuere til de 13 søndagsløb, der har været afholdt i det franske Vintermeeting på Vincennes i sæsonen 2014/15 end i den foregående sæson, men omsætningen i totalisatoren faldt.PMU2

Gennem hele Vintermeetinget har det franske centralforbund, der nu kalder sig Le Trot, satset på at markedsføre 13 specielle  søndage (bl.a. excl. Prix d’Amerique)  med forskellige temaer, der kunne tiltrække familier.

At dømme ud fra tilskuertallet, så har det været en succes.

I snit har der været omkring 10.000 tilskuere – eller i alt 131.059 personer – en fremgang på 13.5% i forhold til sidste Vintermeeting.

På trods af fremgangen, så er omsætningen i totalisatoren faldet i samme periode med 10,7%.

Godt nok spiller nye folk på en travbane ikke meget, men tilbagegangen viser også, at der er frafald af gamle spillere.

Heldigvis er den totale nedgang i toto-spillet i Vintermeetinget ikke så alvorlig som tallet minus 10,7%. indikerer.

Den er inden de to sidste løbsdage i meetinget (torsdag og lørdag) på omkring 3%.