TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Pludselig styrtede det ned i Aalborg!

af | Nyheder

En lun sommereftermiddag forvandledes pludselig til et skybrud under mandagens løb i Aalborg.

I styrtregnen vandt Dazzle N’Daze med Flemming Jensen sin første sejr i karrieren. Hesselborg Foto

Det var i forbindelse med afviklingen af 9. løb at  himlens porte åbnede sig, men det generede tilsyneladende ikke den 3-årige Dazzle N’Daze (Traders) med Flemming Jensen, der hjemførte karrierens første sejr i sikker stil i 1.17.3a/2140 m.

Dazzle N’Daze har med Global Future noget at leve op til – moderen har tidligere født bl.a. Eenymeenyminymoe og Awesome Annie.

Det var Flemming Jensens tredje sejr på dagen.

I solskinnet havde han været på æresrunde med såvel Cadiz (SJ’s Photo) og Haut Doctor (Saxo de Vandel)

I øvrigt var regnen holdt op, da 10. løb blev afviklet.

Banens fotograf Hesselborg Foto var vaks og tog flere fotos af situationen på Racing Arena Aalborg under skybruddet
Hesselborg Foto