TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Pingus Vang tæt på overraskelse

af | Nyheder

Danske Pingus Vang var  meget tæt på at vinde torsdagens Quintet-løb på Vincennes, og til 57 gange pengene ville det have været en kæmpe-overraskelse. Men det var nu overraskende nok, for Quintet-spillet gav  over 1.5 millioner danske kroner i gevinst – og havde man spillet Plads på Pingus Vang, så var der et tocifret odds at hente.

Efter en løbspause på to måneder startede Pingus Vang med Yann Lorin i torsdagens Quintet-løb på Vincennes.

Den startede senest lige før Jul, hvor championkusken Jean Michel Bazire sad i sulkyen, og da var den favorit til 3.8 gange pengene.

Den blev imidlertid kun til en fjerdeplads.

Torsdag middag sendte træner Fabrice Souloy den norskede Pingus Vang til start igen.

Nu med 21-årige Yann Lorin i sulkyen for Souloys førstekusk, Franck Nivard sad op bag Tell Me No Lies, og andenkusken, Roberto Andreghetti skulle køre Perkins Grif, der begge var blandt løbets ret betroede heste.

Så spillerne havde ikke megen opmærksomhed på Pingus Vang, der i byspillet sluttede på 77 gange pengene, men som med banens indskud kom ned på 57 i odds!

Pingus Vang  med grøn kusk kom tæt på, men ikke tæt nok til at vinde Quintet-løbet på Vincenne stirsdag middag

Pingus Vang med grøn kusk kom tæt på, men ikke tæt nok til at vinde Quintet-løbet på Vincenne stirsdag middag

Yann Lorin fik givet Pingus Vang en god rejse i tredje par indvendigt, og med lidt løbsheld så havde han fået angrebsplads lidt tidligere.

Pingus Vang sluttede stærkt af, og var ikke langt efter vinderen Valko Jenilett (Kepler) med Glenny Delaune i mål. De fik begge noteret 1.15.1/2700 m.

I Plads gav Pingus Vang ikke mindre end odds 14,30 og i Quintet-spillet blev gevinsten for 1 Euro 214.200 Euros –  eller over 1.5 millioner kroner.

Pingus Vangs ejer, Camel Benkheira, der onsdag kunne glæde sig over Good’s of Norways sejr for Flemming Jensen på Åby Travet, fik 18,750 Euro i andenpræmie.