TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Peter Wilhelmsen købte fransk åring

af | Nyheder

På Arqana-trot auktionen i Deauville købte Erik Bondo onsdag aften to franske åringer – den ene til Peter Wilhelmsen, der i forvejen har hest hos Erik Bondo.

Image du Ril. Foto Arqana Trot.

Katalog nummer 67 på Arqana-auktionen var hoppen Image du Ril, der er efter Ready Cash – Vive Daidou.

Onsdag aften købte Erik Bondo Image du Ril til Peter Wilhelmsen – hammeren faldt ved 60.000 Euro – eller 450.000 kroner.

Image du Ril er tredje afkom efter Vive Daidou, der satte rekord 1.12.8 og tjente 356.330 Euro. Vive Daidou var blandt de bedste hopper i sin årgang og vandt bl.a. Gruppe II-løbet, Prix Guy le Gonidec og var nummer tre i Prix de Selection.

Hendes første afkom, Grace du Ril efter Bold Eagle har rekord 1.19.9 og har foreløbig tjent 700 Euro. Andet afkom, Helen du Til (Coktail Jet) er død.

Se video af Image du Ril – klik her

Erik Bondo købte til en anden af sine hesteejere hingsten Instinct d’Am efter Bold Eagle – Timba Madrik (Jam Pridem)  – den kostede også 60.000 Euro.