TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Peter Jensen møder Souloy

af | 10. jun 2016 | Nyheder

I den årlige kuskematch, Upp till Bevis på Halmstad i forbindelse med Sprintermästaren, hvor travtrænere, der normalt ikke kører løb, deltager, er Aalborg-træneren Peter Jensen inviteret til at deltage i år sammen med bl.a. en kendt fransk træner.

Peter Jensen

Peter Jensen

Det er fornemt selskab Peter Jensen kommer i, når for han 7. gang siden 2011 skal i sulkyen for at køre i et totalisatorløb i kuskematchen, Upp til Bevis på Halmstad Travet.

Det er vist første gang denne match har internationalt islæt for ikke kun Peter Jensen har takket ja til en invitation.

Det har den franske toptræner Fabrice Souloy  også – han er som bekendt manden, der bl.a. træner årets Copenhagen Cup-vinder Her Highness..

Fabrice Souloy

Fabrice Souloy

Fabrice Souloy har  hidtil vundet 141 sejre i sin kuskekarriere og kørte i fjor seks løb – han har ikke kørt løb i år.

Udover Peter Jensen og Fabrice Souloy deltager Jerry Riordan, Petri Puro, Lars Friberg, Carl-Otto Göransson,  Reijo Liljendahl, Lars I. Nilsson og Petri Salmela.