TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Peter Jensen, du har helt ret!

af | Nyheder

I en weekend-klumme på Ekstra Bladet kritiserer Aalborg-træneren Peter Jensen væddeløbsbanernes iver for at få baneprogrammet udgivet hurtigst muligt.

Peter Jensen –

I sit indlæg skriver Peter Jensen bl.a.:

Man laver baneprogrammet med vejledning til spillerne – og bagefter ringer man så til trænerne og får kommentarer til hjemmesiden.

Hvorfor skal det går så hurtigt? Hvad er det, at man vil nå?

Startlisterne er jo kommet – folk kan se, hvem der starter – så hvorfor ikke vente med at udgive programmet til man har alle fakta på plads – det vil hjælpe spillerne – og det er dem, som vi skal leve af i fremtiden.

Peter Jensen har så evigt ret!

Hvorfor skal man have den hast med at få udgivet baneprogrammet tirsdag aften – nogle timer efter startmelding – eller måske onsdag formiddag.

I stedet kan startlisten og de nøgne programsider lægges ud på nettet eller udsendes til dem, der måtte ønske det.

Baneprogrammet skal  – som Peter Jensen så rigtigt foreslår det – indeholde gennemarbejdede og underbyggede tips til løbsdagen – og vel egentlig være et produkt man kunne forsøge at tjene penge på, når det udkommer tættest muligt på løbsdagen.

Både ved salg på banen, men også på nettet.

Læs hele Peter Jensens klumme på dette link – klik her