TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Peter Bagger sørgede for dansk på Åby

af | Nyheder

Jeppe Juel var en tur i Mölndal torsdag aften for at gæste Åby-travet og han lykkedes med at vinde med outsideren Peter Bagger.

Jeppe Juel - Foto Kanal 75

Jeppe Juel – Foto Kanal75.se

Gate Open-sønnen opdrættet af Jørgen Nielsen og ejet af Stald Bagger stod med 20 meters tilæg på lang distance og Jeppe Juel kørte et indvendigt løb, mens favoritten Making Love tidligt tog spidsen og fik lov at bestemme.

Nede i 4. indvendig sad Peter Bagger og 5-600 meter fra mål kom han ud i 2. spor og begyndte angreb gennem sidste sving.

Ind på opløbet vred Juel på i tredje spor og indvendig styrtdykkede Digital Circle på open stretch.

De to gik side om side, men på stregen havde Peter Bagger akkurat mulen først og vandt på 1.14,5/2660 volte til 16 gange pengene i vinderspillet.

Sejrspræmien var på 35.000 SEK og ialt kom han over 600.000 kr. indtjent.

Se løbet her: Peter Bagger