TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Perfekt proposition til Eros Zola på Vincennes

af | 17. okt 2025 | Nyheder

I eftermiddag starter KMK Advisorys Eros Zola med Theo Duvaldestin i Pris Themiss på Vincennes – et løb, der har en perfekt proposition for den danskfødte Zola Boko-søn.

Eros Zola Foto Le Trot

Eros Zola har i alt 380.126 Euro – løbet har loft 382.000 Euro, så det kan ikke lade sig gøre at komme meget bedre ind i et løb som det lige her er tilfældet.

Eros Zola har dermed højeste startnummer – 14 – i feltet, der skal dyste over 2850 meter – der er tillæg ved 178.000 Euro.

Selv om Eros Zola er godt inde i løbet, bliver han ikke favorit – det gør Erik Bondo-trænede Dayak med Gabriele Gelormini, der starter fra spids.

Den er godt nok uden sejr i Frankrig i år, men kommer med to andenpladser i træk og er i fin form – senest nummer to i 1.12.2a/2150 m på Enghien og i forrige starter nummer to i 1.11.3/2550 m på Reims.

Løbet starter klokken 18.23 og er 1. løb på Vincennes.