TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Per Juul fint fra start i NM

af | Nyheder

Per Juul vandt første afdeling i kampen om det nordiske mesterskabet for travamatørkuske, der i aftes på afviklet på Axevalla. Finale i aften på Åby Travet. Og så afslørede Per Juul baggrunden for at storebroder Steen Juul er blevet så god en travkusk!

Det var ingen stor overraskelse, at Per Juul kom godt fra start i NM-konkurrencen på Axevalla i aftes, men som løbet udviklede sig fra start, kunne det have gået galt.

Der blev nemlig lagt ud i toptempo 1.09.4/500 m, men så lykkedes det Per Juul at få droslet tempoet ned bag den 4-årige Proud of My Face (Gift Kronos)

Per Juul bedst fra start i NM. ARkivfoto Flemming Andersen

Per Juul bedst fra start i NM. Arkivfoto Flemming Andersen

Det blev imidlertid skruet op, da favoritten Gossip’s Cash med finske Janne Lukkari kom i et nyt angreb med 600 meter tilbage.

De to ekvipager fjernede sig fra feltet, og ned gennem opløbet var kampen hård.

Per Juul klarede imidlertid at afvise favoritten og vandt med en halv længde i 1.14.8a/2140 m.

-Jeg havde problemer med at kunne trække vattet ned gennem opløbet, men heldigvis gik det jo, sagde en glad Per Juul efter sejren.

Men til gengæld fandt de svenske dommere, at Per Juul godt kunne bruge pisten og gav ham 1.500 kroner i bøde for “felagtig bruk av körspö)

Og så afslørede Per Juul i vinderinterviewet, hvorfor storebroder Steen Juul er blevet en topkusk.

-Det er min skyld, at Steen er blevet så dygtig en kusk, for da vi var børn så skulle vi jo altid lege heste og køre travløb. Jeg trak sulkyen, og Steen sad i vognen. Så det det er mig, der har lært ham op, sagde Per Juul smilende!

De to andre danske deltagere i NM, Jens C Jacobsen og Flemming degn sluttede hhv. på en sjetteplads  og var uplaceret.

De sidste løb i NM konkurrencen køres i aften på Åby Travet.