TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice pĂĄ facebook

Pensionisttilværelsen er udsat

af | Nyheder

Egentlig var 11-årige Pingus Vang blevet pensioneret og skulle gå og have det godt hos Marie Søndergaard Andersen og Marc Bæk Nielsen, men pensionisttilværelsen er sat på stand by.

Pingus Vang – her med Bo Westergaard er ved at være startklar igen . Foto Ole Hindby

I juli måned skulle Pingus Vang have startet på Ârjäng-banen i Sverige, men måtte slettes på grund af halthed.

-Da han tidligere havde haft problemer, besluttede ejeren at Pingus Vang skulle pensioneres og vi fik ham ned for at han skulle gå og have det godt som pensionist, fortæller Marc Bæk Nielsen til travservice.

-Det viste sig imidlertid, at det var en gammel skade, der var brudt op, og at den slet ikke var så alvorlig som frygtet. Vi har løbende fået ham scannet, og benet ser meget fint ud. I et stykke tid har vi haft Pingus Vang med på bane sammen med ungheste, og han har virkelig nydt det, siger Marc Nielsen videre.

-Nu er han faktisk ved at være startklar, og jeg regner med at starte ham i Odense i december måned. Det er dog helt klart, at løbskarrieren kun fortsætter så længe hesten har det godt, siger Marc Bæk Nielsen.

Pingus Vang har haft en fin karriere, der hidtil har omfattet 63 starter. Han har vundet 21 løb og har tjent 2.365.794 kroner og sat rekord 1.10.9 i år.

Holder Pingus Vang til løbsdeltagelse er han et fint tilskud til den danske hurtigklasse.

Pingus Vang var ejet af norske Camel Benkheira, der nu har overdraget hesten til Marie Søndergaard Andersen og Marc Bæk Nielsen.