TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Pas på New Line!

af | Nyheder

To danske heste kan komme til at præge eftermiddagens 2. løb på Vincennes, nemlig Repay Merci og New Line.

NEW-LINE

New Line havde en forrygende sæson i fjor, hvor den bl.a. vandt to løb på Vincennes. Foto Gerard Forni.

Mens Repay Merci med Jean Michel Bazire er blandt løbets favoritter – ja, i skrivende stund er den næstfavorit til 6.50 i odds, så er der ikke større tiltro til New Line med Joakim Løvgren, der står til 23 gange pengene!

New Line har da heller ikke leveret de samme fine præstationer i år, som den gjorde i fjor, hvor den sluttede sæsonen med to fine sejre på Vincennes. Ja, New Line er ubesejret på Vincennes.

Senest startede New Line i Prijs der Giganten i Holland, hvor den slog på galop, da startvognen slap feltet og blev derefter diskvalificeret.

På sin hjemmeside skriver Joakim Løvgren imidlertid, at hesten havde varmet fantastisk op i Holland, og virkede i det hele taget meget fin inden starten.

Derfor tror Joakim Løvgren på en plads blandt de tre bedste i eftermiddag – pt vil New Line give mellem 6,50 – 9.50, så der kan være gode penge at hente på den danskejede traver.

Repay Merci er i Pladsspillet nede i mellem 2.2 og 2.5.

I 1. løb starter franskfødte Action Replay, og den hører som New Line til blandt outsiderne.

Action Replay, der skal køres af Franck Nivard, står pt til 13,10 i vinderodds og vil give mellem 3,30 og 6.10 i Plads.

Der kan spilles i DanToto og løbene kan følges på Racing Live. 1. løb med Action Replay starter klokken 13.15, mens 2. løb er programsat til klokken 13.50.