TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Partout Simoni har sluttet karrieren

af | Nyheder

8-årige Partout Simoni har startet for sidste gang og skal være avlshingst.

Partout Simoni ved en af sine ni sejre i Frankrig. Foto Gerard Forni

Partout Simoni ved en af sine ni sejre i Frankrig. Foto Gerard Forni

Efter 63 starter er løbskarrieren slut for Partout Simoni.

Det fortælles på hestens facebook-side på denne måde: Partout Simoni hängt die Hufeisen an den Nagel.

Partout Simoni, der indledte sin karriere hos Klaus Kern i Sverige, og som 3-åring vandt bl.a. Dansk Trav Kriterium og Jydsk 3-årings Grand Prix, havde sin helt store sæson som 5-åring, hvor den var i træning hos Sebastian Guarato i Frankrig.

Her vandt den 9 sejre i hårdeste konkurrence – bl.a. vandt Partout Simoni Prix Marcel Laurent i 1.10.8a/2100 m, hvor Timoko var nummer to og Tiego d’Etang nummer tre. I det slagne felt var også bl.a. Texas Charm.

5-årsæsonen indbragte ikke mindre end 2.427.814 kroner og totalt nåede Partout Simoni at vinde 3.941.604 kroner.

Selv om Derbysæsonen stort set kiksede for Partout Simoni, så er han alligevel årgangens mest vindende og der er heller ingen tvivl om, at en Partout Simoni i normal forfatning havde vundet Dansk Trav Derby.

Partout Simoni har hele løbskarrieren været ejet af tyske Stall Hans & Hans og er opdrættet af Peter Simoni.

Partout Simoni er efter franske Jag de Bellouet og ud af Pay Dirt-hoppen Axie Fair.

Endnu foreligger der ikke noget om, hvor Partout Simoni skal opstaldes som avlshingst.