TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Paris: Så mødte jeg også ..

af | Nyheder

Udover Takethem var der også dansk islæt i løbene på Vincennes i Prix d’Amerique-weekenden fra stald Erik Bondo.

Erik Bondo er kommet flyvende fra start i år i Italien.

Det et foreløbig blevet til 12 sejre i 32 starter til staldens heste, og selv har den høje fynbo, der i snart en lille menneskealder har været træner i Italien, som kusk vundet 3 sejre og 5 andenpladser i blot 9 starter!

-Ja, det gået meget godt hidtil i år, sagde Bondo, som sædvanlig beskedent.

Jeg traf Erik Bondo sammen med hans ”hesteliv-læge” Henrik Poulsen på staldterrænnet på Vincennes.

Erik Bondo og henrik Poulsen

Fredag havde de været på Bondos franske afdeling, der ligger ved Le Mans for at gennemgå de otte heste, der er fast opstaldet der, og både lørdag og søndag havde Bondo heste til start på Vincennes.

Det blev bedst til en tredjeplads med Tarim kørt af Jean Michel Monclin – hesten var egentlig først fjerde over mål, men da vinderen blev diskvalificeret rykkede Tarim op i toto-rækken, og det var vi da nogen, der blev meget glade for.