TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Papagayo E gav opvisning

af | 5. jul 2015 | Nyheder

I fjor var det Support Justice, der trak overskrifter i Norge. I Ã¥r er det Papagayo E  – i hvert fald nÃ¥r det drejer sig om norskfødte travere.

Papagayo E med Vidar Hop vinder sikkert, mens der er hård kamp om andenpladsen. Foto Eirik Stenhaug

Papagayo E med Vidar Hop vinder sikkert, mens der er hård kamp om andenpladsen. Foto Eirik Stenhaug

Den 5-årige Coktail Jet-søn Papagayo E med Vidar Hop gav en ny opvisning søndag eftermiddag på Jarlsberg, hvor den vandt en sikker sejr i Anders Jahres Pokalløp.

Ja, den vandt nærmest ukørt på 1.10.6a/2100 meter!

En præstation i international topklasse. Og så var det lige måden, Papagayo E gjorde det på.

Fra start satsede Johnny Takter hele butikken med Creatine fra spor otte og fik spids midt i første sving – men Vidar Hop satte efter med Papagayo E ind på langsiden. De første 500 meter efter 1.08.1.

Og derefter fik det norske stjernepar føringen.

Kilometeren blev tilbagelagt efter 1.10.8, og uden at være presset fortsatte Papagayo E mod mål.

Den afsluttede efter 1.09 og vandt i hånden på Vidar Hop. Til gengæld var der så hård kamp om andenpladsen mellem vinderhullets Creatine og Rod Stewart, der havde ligget i dødens en stor del af løbet, at målfotoet ikke kunne skille dem, og der blev dømt dødt løb.

Ikke langt efter de to var Daley Lovin og de fik alle noteret 1.10.8.

Der var 300.000 kroner i førstepræmie til Papagyo E.- og vi kan da godt tillade os som danske at fremhæve, at tipoldemoderen til Papagayo E er dansk, nemlig Nulles Pride (Joe’s Pride – Viksy)