TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Panameras Humble Stance vandt på Vincennes

af | Nyheder

For anden gang inden for et par dage kunne en af Panamera Racings to franske 3-åringer, vinde. I dag var det Humble Stance på Vincennes.

I søndags var det Howdy Partner, der var på Graignes-banen – i dag var det Humble Stance, der sejrede på Vincennes.

Fælles for de to franske 3-åringer er, at de begge er opdrættet af Panamera Racing, der fortsat delejer dem, de er begge efter Repeat Love, de trænes af Tomas Malmqvist og de er blevet kørt til sejr af Adrien Lamy.

Lamy kørte meget offensivt med Humble Stance som han fik til føring efter 600 meters kørsel, og blev der til målstregen var passeret.

Konkurrenterne kom godt nok meget tæt på til slut, men Humble Stance nåede målstregen først – for anden gang i træk og for tredje gang i år. Vindertiden 1.15.6/2850 m på den lille bane på Vincennes.

Der var 13.050 Euro i førstepræmie og dermed har Humble Stance i 9 starter i år vundet 3 sejre og tjent 35.620 Euro.

Humble Stance brød et spor ud i banen i opløbet, men vandt alligevel. Foto geny.com