TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Panamera tæt på 100%

af | Nyheder

Storstalden Panamera Racing havde i alt tre heste til start søndag eftermiddag på såvel på Lunden som på Vincennes. Det resulterede i en sikker sejr og to tætte andenpladser.

Baic Instinct sejrede sikkert i fine 1.12.9/1600 m for Ulrik Christoffersen. Foto Kim Gudmand

Basic Instinct sejrede sikkert i fine 1.12.9/1600 m for Ulrik Christoffersen. Foto Kim Gudmand

Sejren sørgede 4-årige Basic Instinct (Broad Bahn) på Lunden for –  den blev kørt til sejr af amatøren Ulrik Christoffersen, der påtænker at åbne egen trænerstald i løbet af foråret.

Basic Instinct sejrede i fine 1.12.9a/1600 m – og havde den nu ikke være svenskregistreret, så havde den været en af favoritterne til Dansk Trav Derby!

Desuden blev det til en andenplads med italienske Udora Jet (Pine Chip) som Birger Jørgensen kørte. Udora Jet var førende undervejs, men måtte i opløbet neje sig for Aston Martin (Turbo Sund) med Rene Jonassen, der kæmpede sig forbi til sejr.

Bsic med Bjørn Goop vinder foran This is it med Franck Nivard. Foto Letrot

Basic med Bjørn Goop vinder foran This is it med Franck Nivard. Foto Letrot

På Vincennes kom andenpladsen i hus med norske This is It (Revenue) med Franck Nivard, der efter at have siddet fast undervejs, afsluttede meget stærkt og nær havde fanget storfavoritten Basic (Sam Bourbon) med Björn Goop.

De to fik begge noteret 1.14.0/2850 m –  der var 14.000 Euro i andenpræmie til This is It, der her leverede sin hidtil bedste præstation i Panamera Racings eje.

Der var 3.4 gange pengene på Goop som ny vinder på Vincennes, mens This is It, der var banket ned fra byspillets 30 gange pengene til 15 gange.

På Lunden nøjedes Rene Jonassen ikke kun med at vinde med Aston Martin, men han vandt også med Vanneau Wib (San Pellegrino), der nu vandt sin tredje sejr i træk!!

En sejrsdouble leverede 23-årige Christian Nissen også – for første gang i sin amatørkarriere.

Christian Nissen efter sejren med Tiny T Devil. Foto Kim Gudmand

Christian Nissen efter sejren med Tiny T Devil. Foto Kim Gudmand

Christian Nissen, der er søn af træneren Flemming Larsen og amatøren Hanne Nissen, vandt med såvel  sin egen Global Mimi (Diamond Way) som med moderens Tiny T Devil (Armbro Goal).

Med tre sejre allerede i år har Christian Nissen allerede tangeret sin bedste sæson i fjor – og desuden er han i spidsen på amatørlisten!!