Panamera Racings 3-årige franske hingst, Calno de Pebrisy med Pierre Vercruysse i sulkyen vandt sikkert aftenens 6. løb på Vincennes med en førstepræmie på 16.650 Euro – eller lidt mere end 125.000 kroner!
Calno de Pebrisy (Ouragan de Celland) med Pierre Vercruysse stillede til start som en af favoritterne i 7. løb, Prix Chryseis på Vincennes i aftes.
Og den indfriede forventningerne og sejrede sikkert i 1.16.5/2850 meter volte.
Det var fjerde start for Calno de Pebrisy i Frankrig, og efter to mislykkedes forsøg, var den i tredje start først over stregen, men blev deklasseret til en tredjeplads på grund af trængning.
Det lå derfor i kortene, at Calno de Pebrisy skulle være med fremme i aftes, og den var spillet som tredjefavorit til odds 4,80 – Plads 1.70.
Calno de Pebrisy blev købt Arqana Trot-auktionen i 2013 for 15.000 Euro. Efter tirsdagens sejr har den nu tjent i alt 31.264 Euro.
Calno de Pebrisy trænes af Tomas Malmqvist på Grosbois.