TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Panamera-sejr i Cabourg

af | Nyheder

Med danske øjne blev det en rigtig god sommeraften på den idylliske Cabourg-bane i Frankrig, hvor Confidence først og målfotoslået til andenplads og senere vandt Howdy Partner.

Howdy Partner med Franck Nivard vinder sikkert på Cabourg,
Foto Gerard Forni

Howdy Partner er en 3-årig franskregistreret hingst, som Panamera Racing har opdrættet og fortsat er delejer af.

Den startede i aftes for sjette gang og efter et veldisponeret løb undervejs af Franck Nivard kunne Howdy Partner sendes i angreb på opløbshjørnet og gik uimodståeligt frem.

Nivard sad roligt ned gennem opløbet og lod hesten selv gøre arbejdet, og vandt sikkert i 1.18.0/2750m – præmie 7.650 Euro.

Howdy Partner flankeret af Camilla Malmqvist og Franck Nivard efter fredagens sejr.
Foto Gerard Forni

Det var anden sejr i karrieren til Howdy Partner, der er efter Repeat Love – Action Replay v. Ready Cash.

Howdy Partner trænes som Panamera Racings anden 3-åring, Humble Stance samt Peter Spenglers Confidence af Tomas Malmqvist og denne danskejede trio har i tre starter i denne uge tjent 17.390 Euro eller 129.400 kroner.

Humble Stance startede tidligere på ugen, hvor den besatte en tredjeplads.